Lotto-millionær fortæller det ikke til nogen, men: ”Jeg har lyst til at råbe ud over det hele… endelig lykkedes det!!”
En kvinde fra Storkøbenhavn føler, at solen skinner på hende: En Lottogevinst på 1.001.681 kroner har gjort hende ekstra optimistisk.

”Jeg tror, at 2023 bliver et godt år.”
Sådan lyder det med tydelig glæde i stemmen fra en af de 10 Lotto-spillere, der for nyligt var med til at vinde lige over 10 millioner kroner på et klubspil i en kiosk i Dyssegård ved København: Det blev til 1.001.681 kroner til hver.
”Man bliver jo helt glad i låget! Jeg troede først, at det var en million til deling. Jeg kunne ikke forstå det, for det virkede så uvirkeligt,” fortæller hun og tilføjer, at hun ikke er vant til at have så mange penge.
Hun har valgt kun at fortælle de allernærmeste om gevinsten, og det gør egentlig en lille smule ondt på hende.
”Det er jo en fantastisk historie, at jeg nu vinder en million, men jeg kan jo ikke fortælle den til nogen! Hvis du vidste, hvor mange gange, jeg har siddet og snakket med nogen om gevinsten, hvor jeg har haft lyst til at råbe ’DET ER MIG!’, siger hun med et grin.
Hun ærgrer sig dog ikke for alvor over, at hun ikke kan dele nyheden, for hun kan sagtens dele både nyheden og gevinsten med dem, der betyder mest for hende.
”Du kan ikke se på mig, at jeg er millionær, for jeg har ikke tænkt mig at begynde at bruge mange penge, men jeg har brugt lidt på folk, der tidligere har hjulpet mig,” siger hun og nævner, at hun både har købt nye vinduer og et nyt badeværelse til nogle af de nærmeste.
”Jeg har lyst til at råbe ud over det hele… endelig lykkedes det!” siger hun og lyder oprigtigt glad.
Om klubspil og anpartsspil
Anpartsspil og klubspil er det samme: Lotto-forhandleren kan vælge at dele Lotto-kuponen op i flere anparter, for eksempel 10: Så printes 10 kvitteringer, og herefter kan 10 forskellige kunder hver købe 1/10-del af Lotto-systemet – og dermed løbe med 1/10-del af gevinsten.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil fortsætter millionregn - små 10 millioner til to danskere27.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
For anden dag i træk uddelte Danske Spil i går mange millioner til heldige danskere. 1. juledag blev 29 danskere millionærer på Lotto, og 2. juledag vandt to danskere næsten ti millioner kroner på Eurojackpot.
Her landede alle Det Store Jule Lottos millioner: 29 danskere fra hele landet er nu julemillionærer26.12.2025 08:58:07 CET | Pressemeddelelse
Ikke færre end 29 danskere fik sig torsdag aften en forsinket julegave fra Danske Spil – af den slags, der IKKE skal byttes. Se her, hvor alle de heldige vindere kommer fra.
Her er hun: Årets første millionær på skrabekalenderen23.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra Sydsjælland har som den første skrabet 10 juletræer på Danske Spils og Quicks røde skrabejulekalender. ”1.000.000, det er et vildt tal,” siger hun.
Får 149 millioner ind på kontoen i dag: ’Det er surrealistisk!’22.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver rigeligt råd til store julegaver i år i et lille hjem i Rudersdal Kommune. I dag udbetaler Danske Spil nemlig gevinsten på 149 millioner kroner fra Eurojackpot – lige i tide til de sidste gaveindkøb.
Tidlig julegave fra Danske Spil: Dansker vinder 8 millioner i Lotto21.12.2025 08:12:00 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker kan gå julen i møde med 8.000.000 skattefrie kroner på kontoen – to mere kan kalde sig nyslåede millionærer. Se her, hvor millionerne landede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum